5 kreative måder at tjene lidt ekstra penge på

Hvad enten du lige er blevet færdig med skolen, eller om du stadig er på SU, så har du faktisk rigtig mange muligheder for at tjene lidt ekstra kroner. Jeg har på bare 15 minutter fundet 5 oplagte muligheder for, først og fremmest at tjene lidt ekstra penge, men en af mulighederne kan endda blive en stor success, hvis du er lidt modig.

Kan du fortælle historier? Så overvej at lave youtube videoer

De fleste af os bruger dagligt flere minutter eller timer på youtube. Hvad enten du vil høre musik, eller lære noget eller bare grine, så er der altid noget at se. Vidste du, at du faktisk kan tjene gode penge på youtube videoer?

Hvis du tillader at der bliver vist reklamer på dine videoer, kan du forvente at tjene mellem 1,5 til 30 kr. pr. 1000 afspillinger din videoer får. Det er ikke mange penge umiddelbart, men når du tænker på, hvor mange gaming videoer, eller sjove videoer, der har haft mere end 1.000.000 visninger, så kan der hurtigt være penge i det.

For at få success med dette, skal du først og fremmest kunne fortælle en historie i din video, men mindre det er endnu en sjov katte video.

Dernæst så skal du lave videoer regelmæssigt. Gerne dagligt. Jo flere videoer der kommer op, jo større målgruppe rammer du og jo flere views får du dagligt.

Tag et kig på Casey Neistats youtube kanal. Han laver en daglig vlog (video blog) over hans liv og han får i gennemsnit 5-600.000 visninger pr. film, hvilket giver ham et par millioner i årlig indtjening! Det er hårdt arbejde, og svært at blive populær, men det kan lade sig gøre.

Kan du lide at skrive så kan blogging være en nem løsning

Er du mere til at skrive, så kan blogging lige være noget for dig. Du kan blogge om alt mellem himmel og jord, det giver dog mest mening at holde sig til et bestemt emne eller en bestemt vinkel. Er du interesseret i biler, så skriv om biler. Vil du blogge om dit liv, så gør det, men sørg for at holde vinklen i alle indlæg.

For at blive succesfuld skal du blogge jævnligt, skrive interessant og selvfølgelig tjene penge på dine indlæg. Jeg vil foreslå du læser mere om affiliate marketing, for at lære mere om, hvordan du tjener penge på dette.

Ved du mere end 99% af alle andre mennesker på et bestemt område? 

Så kan du med stor sandsynlighed tjene store penge på dette. Det eneste der kræves er, at folk VIL lære det du ved og, at du kan finde ud af, at lære andre mennesker dette.

Online kurser er det helt store lige pt. og du kan tjene RIGTIG gode penge, ved bare at lave et simpelt, men godt, online kursus. Det er nemmest på engelsk, men kan også lade sig gøre på dansk.

Læs mere om at lave online kurser på dreamlifehacking.com

Har du nogle dygtige evner? Måske du kan bruges som vikar?

Har du en uddannelse eller nogle kurser der gør det muligt for dig, at blive hyret som vikar engang i mellem, så overvej at tilknytte dig et vikarbureau som vikarservice.nu. Kan du f.eks. køre traktor, så kan du blive tilbudt lidt arbejde når landmændende skal høste. Kan du køre lastbil, så kan du måske hjælpe når sneen lige pludselig tager DK med storm og der skal en masse saltbiler på vejene.

Puds vinduer i nabolaget – Kan hurtigt blive til en stor forretning

Dette lyder måske ikke super interessant i første omgang, men overvej lige en gang, hvor mange huse der er i dit nabolag. På min gade er der 52 parcelhuse. Med gaderne ved siden af, er vi oppe på godt og vel 320 huse, alt sammen inden for en radius af 1.000 meter.

Hvor mange af disse husejere tror du gider at pudse vinduer? Ikke særlig mange…

Hvor mange vil mon gerne betale 250 kr. i måneden for at få pudset vinduer 1. gang hver måned? Kan du bare få 10% til det, så har du 8.000 kr. i måneden. (32*250 kr). Kan du få 20% med på en aftale, så har du 16.000 kr. i måneden…

Hvorfor skulle du ikke kunne overtale 30-40%? Måske du endda kan tage 300 kr. i måneden eller 400 kr og så kommer du 2 gange på en måned.

Det vil tage dig ca. 30-45 minutter pr. hus. Så kan du selv regne ud, hvor god en forretning det kan være. Overvej, hvis du gik fra hjem til hjem i hele byen. I min by er der godt og vel 1.200 parcelhuse. 10% = (120 * 250 = 30.000 kr. i måneden for ca. 100 timers arbejde.)

Er du lidt kreativ og en god sælger, har du lige pludselig 5 ansatte og skal ikke længere selv pudse vinduer.