Hunde er fantastiske dyr og familiemedlemmer, men en hund der gør kan hurtigt få vendt op og ned på glæden. Rigtig mange skælder deres hunde ud når de gør, men en hund forstår ikke, hvorfor den får skæld ud. Det kræver en helt anden tankegang at opdrage sin hund til ikke at gø, så i dag vil jeg med hjælp fra en hundetræner, give dig tre råd til, hvordan du lærer din hund ikke at gø.
1 – Fjern dens opmærksomhed med en godbid
Når en hund gør noget du ikke ønsker, hjælper det ikke at skælde den ud. Det forstår den ikke. Du skal derimod have ændret dens adfærd og det gør du ved, at fjerne dens opmærksomhed.
Hver gang din hund gør, så kald på den så du fjernes dens fokus på at gø. Så snart den stopper med at gø og kigger på dig, så tager du en godbid op ad lommen og belønner den. Dermed forstår din hund, at når den stopper med at gø, så får den en godbid. Dermed ikke sagt, at den vil udnytte dette. Så tag du det bare roligt og slap helt af.
2 – Slap af når den gør
Hvis du farer op hver gang din hund gør, så vil din hund tro der er noget galt, hvorfor den bliver nervøs. Når du så samtidig skælder den ud, så bliver den først og fremmest bekræftet i, at der er noget farligt på færde.
Det er derfor utrolig vigtigt, at du slapper helt af når din hund gør. Kald på den stille og roligt. Du skal være helt afslappet, så den også føler at der ikke er noget farligt på færde.
3 – Køb et anti-gø halsbån
Den sidste løsning til hunde, der gør uden nogen speciel grund, er at købe et anti-gø halsbånd. Bare rolig, det er ikke noget tortur produkt. Der er ingen stød eller lignende involveret. Derimod så udsender halsbåndet en lyd eller en vibration hver gang din hund gør, hvilket får hunden til at miste fokus og dermed skulle dens gøen hurtigt stoppe.
Seneste kommentarer