Skal der bedre seksualundervisning på bordet?

Seksualundervisningen var noget jeg, og alle andre drenge i min klasse, så meget frem til. Det andet køn var begyndt at blive interessant og vi havde en idé om, at vi ville komme til at se nogle nøgne personer i undervisningen.

Til vores store overraskelse, blev seksualundervisningen aldrig særlig interessant. Vi havde vores +50 årige biologi lære til at undervise os og vi kunne på ingen måde relatere til hende. Hun var akavet i situationen og vi lige så.

Vores idé om film med nøgne mennesker, dildoer og kondomer var tydeligvis ikke en realitet og det er måske også godt nok. Problemet var dog, at vores seksualundervisning bestod i, at vi skulle lære om, hvad et svulmelegeme var, hvordan kvindens anatomi var bygget op og så lærte vi, hvordan man påførte et kondom – vel at mærke på en banan.

Der var ingen snak om de psykiske aspekter eller om, hvordan man havde sex. Ingenting der umiddelbart gjorde det nemmere for os unge mennesker at få en vellykket første gang.

Således gik der yderligere to år før sex igen kom på skoleskemaet. Dette var nu i 9 klasse og enkelte af os havde allerede haft vores første oplevelser, omend det lød som om det kunne have gået bedre for flere af os.

Denne gang var det ikke skolen der havde taget initiativ, men derimod en organisation der havde spurgt om de ikke måtte sende to gymnasie piger ud på vores skole og forklare os lidt om sex.

Heldigvis for os, havde skolen accepteret og det besøg var super godt.

Pigerne, havde modsat skolen, faktisk medbragt en dildo og spandevis af kondomer som vi kunne øve med og ikke mindst få med hjem.

Pigerne lærte os om nogle af de mere psykiske aspekter både om, hvordan man bør behandle hinanden, men også om forventningerne til sex. Som dreng tror jeg de fleste af os havde en idé om, at jo større jo bedre, hvilket hurtigt kan øge det psykiske pres på mange drenge.

De her to piger havde dog medbragt en dildo vi alle kunne forholde os til. Den var ca. 14 cm i længden og selvom vi, så seje som vi nu var, grinte lidt af det og jokede med det, så var pigerne meget klar i mælet om, at de personligt ikke ville have større, hvilket gav en lettelse til flere af klassens drenge. En ting er, hvad man ser på film, virkeligheden er heldigvis en helt anden.

De to timers tid vi brugte med disse ældre gymnasie piger gav os en helt anden forståelse og ikke mindst forventning til vores sexliv. Det var nemt at forholde sig til dem, de var personlige og ikke pinlige at snakke med og de fortalte det der var relevant for os.

Jeg tror personligt at flere unge ville have rigtig godt af sådanne initiativer i stedet for at høre på en kedelig, ældre lærer som de ikke kan forholde sig til. Jeg mener yderligere at det bør være et løbende tema fra 7 klasse og op.

Hvad er dine tanker?